fredag den 28. december 2007

Startskuddet


Så skal det prøves! 
Der er mange virksomheder der blogger på livet løs, så hvorfor skulle vi ikke også prøve det samme?
På en skole med så mange jern i ilden, kunne man vel godt forvente at der jævnligt kommer noget nyt og spændende på denne side.
Vi må imidlertid se tiden an for helt præcist at se hvad der kommer til at ske. 

I disse dage er der juleferie og jeg tror alle hviler ud på et hektisk efterårssemester. 
På første sal (overbygningen) er der jo kommet gang i karaktergivningen. Det er ellers ikke noget vi på den måde har praktiseret, men nu er vi med på noget nyt. Så må vi se om det der med at give børnene tal på deres bedrifter, er en god måde at få det bedste ud af dem på. 

Lige før ferien og juleværkstederne har vi haft gang i et projekt omkring sundhed med både hvaler og pandaer (7. og 8. klasse). Projektet havde form som en projektopgave, med projektuge og det hele. Det har ikke været lige let for alle at administrere den tid de havde til rådighed. Det er nok ikke så let, hvis man skal give sig selv frikvarter og man samtidig skal huske at man også selv har ansvaret for at ringe ind efter frikvarteret igen.
Generelt er det dog gået ganske fint og jeg er overbevist om at det nok skal blive rigtig godt med projektarbejdet i de kommende måneder.
Klaus