Klog, dum eller lidt af hvert

Som et led i fremlæggelserne af projektopgaverne, har Eva fra pandaerne skrevet en novelle. Den tager afsæt i en artikel fra Information med titlen "Generation Dum". I artiklen argumenteres der for at nutidens ungdom er dumme end fortidens (altså blandt andet undertegnede). Eva har et lidt mere differentieret syn på sagen og det får hun luft for i sin novelle. På mange måder kan man jo så tænke på hvem der er den dumme.
Læs selv og bliv måske klogere ;-)
God fornøjelse, Klaus

Generation Dum
En novelle af Eva Viktoria Krause-Jensen

En dirren på underlæben, en usikkerhed. Ved hun ikke det? Akavet. Hun stirrer intenst på skærmen, som ligger svaret gemt et sted under glasset. Hun forsøger, at finde et system i bogstaver og tal, og forventer næsten at der bag knapperne, ligger en større mening. Hvordan kan hun ikke vide det? Er hun dum? Jeg holder vejret, mens hun bøjer nakken og stirrer mod de hemmelige svar, som hun ikke kan finde. Hendes øjne lyser blegt af hvid, skærende skærm og svøber hendes ansigt i en udtrykløs maske, som jeg aldrig før har set. Jeg rykker uroligt på mig og skæver op mod uret.
"Skal jeg forklare?" Spørger jeg utålmodigt.
"Jeg kan godt, jeg kan godt!" svarer hun anstrengt uden at løfte sit blik fra de gemte svar.
Hvad lærer de folk nu om dage? Burde hun ikke vide dette? Uvidenhed er dumhed, messer min gamle fars ord i mit hovede. Jeg har altid hadet, når han sagde det, men måske havde han ret? Jeg skæver til den ukendte, lysende maske, og ryster uvilkårligt på hovedet. Jeg bryder mig ikke om at forbinde hende med dumhed. Hun er stille sikkerhed, uendelig tryghed, men det går mig på, for hvordan kan hun gå igennem livet uden den mest basale viden. Hun er så uendeligt langt bagud altid. Hvorfor fanden følger hun ikke bare med? Hvad vil hun gøre, når hun en dag pludselig får brug for det? En dag vil hun opdage, hvor lidt hun egentlig ved og hun vil fortryde, at hun ikke har forsøgt at forstå noget før. Men i hendes verden er der slet ikke behov for at forstå, og det irriterer mig, at hun på den måde melder sig ud. Hun forstår det ikke, prøver ikke engang. Jeg sukker og mærker samtidig, hvordan jeg af stille overlegenhed svæver let over køkkengulvet. Jeg er hende dybt overlegen. Foran, mens hun er bagud. Jeg smiler.
"Hvad griner du af?" mumler den hvide maske og skærer en grimasse. Jeg ved så meget mere på så mange punkter og hun er uviden. Dum. Hvordan hun klarer sig ude i den virkelige verden, ved jeg ikke. Det er første gang, jeg har set hende sætte sig ned og forsøge at sætte sig ind i det og det føles som om, at hun smager på min verden. Min uendeligt store verden og det er mig, der kan give hende alle svarene. Jeg er den vise, den kloge og jeg svæver på hendes uvidenhed, hendes dumhed. Nu sidder hun og søger efter svar, som hun aldrig har haft brug for at finde før nu. Men måske kunne hun faktisk lære det? Måske er dette begyndelsen på noget nyt. Måske vil hun faktisk kunne forstå kulturen, forstå mig. Nu sidder hun jo og prøver at fordybe sig i det.

Men så giver hun op.
"Pas," smiler min mor opgivende og alene i verden. "Jeg lærer aldrig at sms'e", konstaterer hun tørt og rækker mig mobilen.

En teknologisk landevinding

I denne projektopgaveuge er nogle af børnene begyndt at udnytte de gratis blogs fra blogger.com. De benytter dem til at lægge deres logbøger og overvejelser omkring deres forskellige projekter ud. Det er jo i virkeligheden en rigtig god ting, da undertegnede kan følge med i hvad der sker og oven i købet kommentere på forløbet.

Det er endda muligt for mig at tegne et RSS-abo på deres blogs, så jeg hele tiden ved om der er sket noget nyt på den.

Man kan så måske problematisere den åbenlyse mangel på offline-tid. Jeg må erkende at det kan være lidt hårdt at skulle forholde sig til en masse problemformuleringer via sin Messenger eller RSS-feeds, når man egentlig bare er på nettet for at spille lidt 7-kabale og glo på Facebook.

Det er vel noget jeg med tiden for afbalanceret lidt mere, efterhånden som jeg bliver lidt mere erfaren med netop dette aspekt af projektopgavens natur.

Nå, jeg må hellere komme tilbage til min 7-kabale mens der er ro..... ;-)

Klaus

Mod opløbssvinget

Så er vi ved at være på den tid af året, hvor man begynder at sætte slutspurten ind, hvis man altså er en panda og går i niende.

Allerede i morgen starter den afgørende projektarbejdsuge for de unge. Vi har valgt overemnet "problemer" og samtlige pandaer har valgt sig et underemne, der kan referere til overemnet. Nogle arbejder med religion, mobning, alternative energiformer eller naturkatastrofer.

Denne projektopgave kommer til at være den gældende, da karakteren og udtalelsen vil være at finde sammen med deres eksamensbevis til sommer.

Det er selvsagt lidt underligt allerede at skulle tænke i prøve-baner her, midt i en vinters krampetrækninger for ikke at ligger under for den evindelige globale opvarmning, men sådan er vilkårene nu engang.

I hvert fald virker ambitionsniveauet til at være på en passende højde. Det glæder selvsagt et gammelt overlærerhjerte at se børnene gribe muligheden for læring med et vist engagement.

Lad os så bare håbe at det også går som det skal for de kære unge.

Held og lykke herfra!