tirsdag den 22. maj 2012

Ulvene på tur til Ribe


Først vil vi sige at Klaus er flink og giver os chokolade så alt det vi skriver er under indflydelse af dette!!! :P :D :P


Første dag ankom vi til Ribe Camping og fik vores hytter, 4-5 i hver, opdelt i drenge og piger. Da vi havde fundet os til rette skulle vi ud og se Ribe Domkirke en meget interessant og historisk bygning (igen, chokolade!). Efter denne historiske lektion, fik vi lov til at gå rundt i Ribes brostensbelagte gader og shoppe lidt. Der blev nydt is og hygget. Der skulle selvfølgelig også købes ind og med et budget på 400-500 kroner pr. gruppe blev der naturligvis også købt lidt snolder.


Dag to stod i vikingernes tegn med både vikingemuseet ”Ribes Vikinger” og Ribe Vikingecenter fra kl. 10.00 til kl. 16.30. I Vikingemuseet så vi på gamle ting fra vikingetiden og kunne læse tekster om dengang mens vi senere på Ribe Vikingecenter kunne vi se det i ”virkeligheden” med ansatte-mennesker-klædt-ud-som-vikinger-og-som-man-kan-spørge-om-ting (som Hannah kalder det). 




Imellem de to vikinge-aktiviteter, blev der spist hjemmelavede madpakker i Vedels Anlæg, hvor der blev fejret sidste skoledag af Ribe Katedralskoles 2.g. klasser.
Så alt i alt har de første to dage været gode og lærerige.


Hannah & Gaia. 

fredag den 18. marts 2011

Når ting falder på plads

Vi har netop været igennem en omgang projektopgaver for niende klasse, Pingvinerne, som de hedder. Som med alle andre projektopgave har der været opture og nedture. Nogle har gjort det forventeligt og nogle har arbejdet helt og aldeles ekstraordinært hårdt for at lave et godt projekt.
Når tingene falder på plads og det hele fungerer, kan man være heldig at se ambitioner, talent og kreativitet gå op i en højere enhed.
Denne gang har Fie og Ditte arbejdet med psykisk sygdom i projektopgaveugen. De har begge et talent, som man kan se igennem deres produkt til projektet.
Ditte er rigtig god til det der med billeder, levende som still. Fie er godt til det der med musik og sang. Ja, man kan måske godt mærke lidt hvor dette bærer hen.
I hvert fald fik de lavet en film eller musikvideo, der skal beskrive et angstanfald. Det hele er bygget op fra grunden. Filmet, klippet og indsunget fra en ende af. Er det ikke vildt?

Se filmen herunder og glæd dig over den kreativitet, der spirer og bobler bag pandelappen på sådan nogle teenagere.
video

Jeg skylder selvsagt verden at sige at Fie og Ditte på ingen led er de eneste, der gjorde det rigtig godt under projektopgaven. Faktisk gjorde rigtig mange en ekstra indsats for at lave en god opgave. På en eller anden måde er det også lidt betryggende at vide at man rent faktisk kan arbejde sig til et godt resultat.
Ditte og Fie er et godt eksempel på at arbejde lønner sig og at hvis den rette kombination af talent, ambition og kreativitet mødes, så kan 1 + 1 nogle gange give noget mere end 02 ;-)
Klaus

torsdag den 2. september 2010

Med Pingvinerne i metropolerne...

Disneyland just before dark

Så er den gal igen!

I skrivende stund har vi været på farten i henved to døgn.
Togrejsen var rigtig lang, Togene blev gentagne gange forsinkede, men vi nåede da frem og missede ikke nogen afgange. Det kunne have været gået anderledes, men pingvinerne er ret tjekkede på at møde til de aftalte tidspunkter og på de aftalte steder. Så selv med lidt sved på panden kom vi ud til vores hotel i en forstadsagtig beliggenhed, der går under navnet Bry Sur Marne (sikker med bindestreger og diverse accenter, men I ved hvad jeg mener).
Hotellet er en hel historie for sig selv. Jeg har været på mangt et hostel og hotel i min karriere som lejrskoleslave på Børnenes Friskole, men dette er godt nok det bedste til dato. Store værelser, badekar, køkken og endda opvaskemaskine og vaskemaskine. Den største luksus er dog de lækre tagterrasser, som er tilknyttet de største lejligheder. Det er da en fryd at stå der og overbeglo Paris by night. Ikke ilde på nogen måde. Børnene er da også yderst tilfredse med indlogeringen.

Vi kæmper noget med at finde rundt i det franske transportsystem. Det er godt nok for viderekomne. RER og Metro og Tram og Autobus. Hver sin billet, hvis altså det ikke er lørdag eller onsdag i en lige uge, for så kan man køre på en brugt vatpind, hvis man hedder Claude eller Claudette. Det er sgu lidt forvirrende. Franskmændene er vist godt klare over balleden, for de står i hvert fald klar til at vejlede og rådgive på bedste facon, hvis man har den mindste tvivl gemt i øjenkrogen. De forsøger sig endda på engelsk, hvis det er helt umuligt at forklare samtlige faldgruber i den lidt snørklede billetpolitik.

Det er noget af det, der får mig til at frem til at komme til Berlin i næste uge. Der er billetsystemet tysk og dermed gennemtænkt. Det kan alle forstå.

Vi har været ude i metropolen og kigge list nærmere på Eiffeltårnet, der dog nåede at blive lukket (nok på grund af blæst), før vi fik os stavret op i det. Desuden fik vi kigget lidt på Triumfbuen og set på butikker.
Vi bor i umiddelbar nærhed af et supermarked, så børnene køber selv ind til morgenmad og frokost. På den måde rækker madpengene på bedste vis, trods bekymring om det modsatte.
De følgende dage byder på alt muligt lige fra museumsbesøg til en hel dag i Disneyland. Det tegner lovende.
Klaus
På Mont Martre foran Sacre Coeur

Søndag d. 29/8 2010
Så sidder man her på værelset med benene lidt oppe og funderer over de forgangne døgn.
Børnene er blevet noget bedre til at holde sig i flokken når vi rejser med metroen, men de er til gengæld ikke så gode til at huske sengetiderne. Derfor har vi strammet seletøjet lidt og forlangt absolut ro på værelset senest klokken 22.00. Eller er vi bange for at de ikke får nok ud af turen. I forhold til at vi lærere er henholdsvis 38 og 56 år (Sanne har forresten fødselsdag idag!), så klarer de 14 - 16 åriges kroppe sig væsentlig ringere. Det skulle man ikke umiddelbart tro, men de sidste par dage har vi måttet lægge øre til en del jamren om træthed og ømme fødder. Så nu skal de sgu i seng i ordentlig tid. I morgen venter Disneyland og det ville da være synd om de skulle have en træls dag derude, fordi de ikke er udhvilede.
En ting, der springer i øjnene hos især japanere, er Alexanders hanekam. Han bliver skamløst brugt som forlystelse for de små asiater. De fniser og får taget billeder sammen med ham i tide og utide. Her på det sidste er det nok mest i utide. Der er åbenbart ikke så meget punk i den opgående sols rige. Synd for dem.
Vore bekymringer omkring madpengenes tilstrækkelighed er ikke relevante, da alle kan blive fodret rigeligt af med de penge de har til rådighed. Forudsat at køber fornuftig og sundt. Der er selvsagt nogle af drengene, der skal udnytte at de ikke er hjemme hos mor og derfor kun lever af junkfood og energidrikke. Så den står forhåbentlig på salat og fibre som afgiftning når de kommer hjem.

Vejret er ret stabilt, men der kommer en lille byge i ny og næ. Temperaturen er tålelig. Det er ikke for varmt og heller ikke for koldt.
Alt i alt flasker vores ophold sig egentlig meget godt.
Klaus

Onsdag d. 01/09
Sidste dag i Paris. Vejret er rigtig godt idag. Solen skinner fra en skyfri himmel og vi har det meste af dagen fri, da vi skulle være ude af hoteller klokken 11 og vores tog mod Berlin først kører klokken 20.20 i aften. Vi holder til i kvarteret omkring Gare de L’est. Der er en masse at se på og pigerne blev så glade for at finde en MacDonald’s at man skulle tro det var deres livs første 5 dage lange pause fra et Happy Meal.

Selv sidder jeg, i skrivende stund på en Starbucks og forsøger desperat at komme på nettet. Det er imidlertid ikke just en let operation. Da der åbenbart tit er nogle frække fyre, der planlægger terror og den slags på Starbucks caféer, kan man ikke logge ind uden et password og login. Dette login og password kan man desværre bare ikke få uden at logge ind. Catch 22, er vist en passende litterær titel at henvise til i dette tilfælde. Jeg føler mig i hvert fald som en anden Yossarian i dag.
Endelig på Sunflower Hostel!

Vi glæder os vist allesammen til at se hvad Berlin kan byde på. Personligt glæder jeg mig til at gense Sunflower Hostel. Det er en hippie-rede af rang, men der er også ret hyggeligt og de andre rejsende vil gerne snakke og sludre. Det var der ikke noget af på vores pariser hotel.
Det bliver spændende at se morgendagen komme og gøre os alle klogere på det meste.
Klaus

onsdag den 25. november 2009

En overhængende mulighed for at blive klogere


I morgen, torsdag d. 26/11 2009, skal samtlige lærere på skolens første sal på konference. Det er nyt og spændende på flere måder.
For det første er det ikke så tit, at vi sender samtlige lærere på et enkelt trin ud af huset på helt egen hånd. Det er svært at få det til at gå op med vikarer og skemaer og den slags.
For det andet er det ikke et kursus vi skal på, men en konference. Det er heller ikke den slags vi bedriver mest.
Jamen, hvad skal de kære lærere da på konference omkring, tænker du sikkert. Vi skal et smut til Fyn og besøge den Frie Lærerskole i Ollerup og høre om computere i undervisningen og om hvordan det kan gribes an i praksis, når samtlige børn i en klasse har en bærbar computer. Der kommer to teoretiske oplæg og et mere praktisk anlagt oplæg. Du kan se selve programmet her: Klikketiklik!
Nu glæder jeg mig bare til at se om vi kan blive klogere på verden og internettet og it-kompetencer. Faren er overhængende!

mandag den 31. august 2009

Camping Castel Fusano

Ciao.
Saa er vi naet til en fantastisk campingplads ude ved kysten vest for Rom. Vi har badet i en kaempe swimmingpool - 25 x 50 m - saa humoeret er hoejt. Vi klarede Vesuv i gaar - en laaang togtur, men kan klart anbefales.Vi oplevede baade svovldampe og at blive indhyldet i skyer. De naeste par dage skal vi goere Roms store sevaerdigheder og saa skal vi tage den laaaange tur til Pompei - samme tur som til Vesuv + 1 time.
Vi har besluttet at forsoege at faa liggepladser paa vejen hjem, saa maa det koste den smule mere. Vi har kaempet noget med bedbugs i sengene paa hostel i Rom - specielt Lasse ligner en, der har faaet skoldkopper, men han er i bedring. Andre har ogsaa en del bid, men reagerer ikke saa slemt paa det. Bare rolig Grethe og Poul-Erik - han tager det paa den seje maade. Alle har det godt og nu glaeder vi os til en friformiddag inden Rom i morgen. Vi nyder maden - specielt Anders er helt oppe og koere over alle de pizzaer han kan faa. Flere af vi andre glaeder os til rugbroed med ost og leverpostej, saa - kaere foraeldre - I skal ikke overraske med italiensk mad, naer vi ankommer soendag. Mange og meget varme ( 32 grader) hilsner fra Hvalerne i Italien og Anders og Sanne

fredag den 28. august 2009

Hvalernes rejse

Ciao!
Saa er vi kommet til Italien efter 3 fantastiske dage i Innsbruck, der blev brugt paa at vandre ned fra de oestrigske alper, hvilket var haardere end forventet. Mange havde indstillet sig paa at doe, men (thank god) alle overlevede, dog med oemme ben, foedder og baller :)
Ellers gik tiden med at spise mad, hygge paa vores udemaerkede vandrehjem, og ellers bare komme i feriestemning.
Nu sidder vi og er godt brugte efter en lang nat i et skod nattog, og en meget varm dag i Rom. Vi har faaet tjekket byen ud, talt med venlige italiano guys, og spist laekker italiensk mad.
Imorgen skal vi til Vakikanet, og saa er vi blevet lovet en tur paa stranden, hvilket lige er det vi har brug for!
God weekend fra hvalerne.
Arriverdeci!

onsdag den 19. august 2009

Nordisk Flimmer, vegetarmad & Tivoli




Efter en meget nødtørftig indkvartering på Hotel Jørgensen, der forresten er et af de sikreste steder i København (nok mest på grund af de evigt cirkulerende politibiler), gik vi os en lille tur på små 1000 kilometer. Det var i hvert flere af børnenes estimat omkring vandreturens udstrækning. Et mere korrekt overslag lyder mere i retning af 5-6 km. Vi gik efter at skulle nå Nordisk Film og en omvisning på deres lokationer.Lad det være sagt med et samme. Finanskrisen har holdt sit indtog i Valby. Fuld pris for en halv rundvisning. Vi kunne ikke komme til at se film i deres biograf, da de havde meget celebre skuespillere i biografen. Åbenbart se højt på strå at de under ingen omstændigheder måtte komme i kontakt med skolebørn eller andre dødelige. Efter en kort fremvisning af en meget gammel scene og to tomme scener, blev vi gennet ind i en butik for at købe isbjørnebamser, gamle dvd-genudgivelser og PS3 spil. Magen til ynkelig forestilling skal man vist lede længe efter. Trist! Næste gang bliver det altså Zentropa i stedet.Planetatiet var egentlig ret ok, men børnene var nok ved at være lige lovlig trætte efter al den gåen rundt i verden.
Aftensmaden var på et spisested, der hedder Pasta Basta. Vi skulle have buffet. Navnet på restauranten er i sandhed alvorligt ment. ALT var pasta. Desværre havde vi ikke lige læst det med småt. Kold pasta blandet sammen med andre sager og stillet frem i fade. Blot var der ikke nogen, der havde valgt at blande kød sammen med pastaen. Så kold pastasalat som sikkert ville henrykke en vegetar helt og aldeles. Sultne børn, der måske også er lidt vel trætte, kan ikke rigtig lade sig rive med i et kulinarisk glædesudbrud af specielt store dimensioner. Faktisk blev de lidt skuffede. Når ret skal være ret, så smagte det rigtig godt, men både Burger King og McDonald´s fik sig et ganske behørigt mersalg netop denne aften.
Dagen gik på hæld og alt var godt.
Tirsdag d. 18/8, var dagen hvor vi skulle se Christiansborg og Folketinget, samt Dronningens gobeliner. Begge dele var potentielt en rigtig historie/samfundsfags-perle af dimensioner. Igen kunne man her konstatere at ofte afhænger ALT af den person, der formidler stoffet. Vores omviser i Folketinget trængte virkelig bare til at komme af med os igen. Sjældent er noget så grundlæggende for børns forståelse for de folkevalgtes arbejde blevet sludret så hurtigt og overfladisk igennem. På den anden side, havde vi en sand kapacitet til at vise os gobelinerne. Hun vidste usandsynligt meget og kunne med det samme mærke, hvor hun skulle sætte ind for at få småtrætte børn til at lytte interesseret og nysgerrigt. Børnene spurgte så det var en fryd og hun svarede oplagt og vidende på alt.
Så kom tiden, hvor de kære poder skulle slippes ud i verden på egen hånd og opleve den pulserende shoppingby, som de tror at København er.

Sidst på dagen skulle vi i Tivoli og spise og hygge og drøne rundt.
Maden i Det Kinesiske Tårn var som den skulle være og vi fik en rigtig fin rabat i kraft af vores egenskab som gruppe. Ikke dårligt.
Børnene brugte hele resten af dagen på at udnytte det fulde potentiale af deres turbånd.

Opsummerende og konkluderende, kan man fastslå at sultne børn og kold vegetarmad ikke er en optimal combo. Meget kan repareres med karisma og viden. Krisen kradser i Valby. Kinesere giver til tider gode rabatter til folk i flok. Tivolis turbånd kan ikke slides op på én aften.
På mange måder har vi fået et noget bedre afsæt til den store udlandstur i niende, der faktisk kun ligger et lille år ude i fremtiden.
Lærerigt på mange måder.