Så er vi endelig kommet til Berlin. Vi sidder på det gratis hotspot på Sunflower Hostel. Det er et ret flippet sted, som børnene allerede er ret vilde med.Først lige lidt om turen hertil.
Egentlig har jeg altid været ret træt af den der floskel med at danskerne er nogle sure mennesker, som ikke tager imod nogen eller noget, der ikke på alle måder ligner dem selv. For det første fordi det ikke just er en god egenskab at have og for det andet fordi jeg ikke mener at det er rigtigt. På togrejsen var Lise og jeg så heldige at sidde i kupé med et meget forbitret og fordømmende dansk ægtepar. Da de skulle vise billetter for tredie gang, var deres verden lige ved at gå under og mandens fnysen ville slet ikke ophøre, da jeg havde den frækhed at tilbyde en anden toggæst en af vore pladser. "Man kan ikke disponere frit over andres pladser", sagde manden fnysende til mig. "Det gør jeg heller ikke, for det er faktisk vores pladser", sagde jeg. "Er det jeres pladser eller er det faktisk jeres pladser?", spurgte den sure mand. "Er der en forskel?", spurgte jeg. Det kunne han så ikke lige forklare den umiddelbare forskel på, så jeg gætter på at det ikke er tilfældet.
Ellers var det rart at hvile i de der små 6 timer, som det tager at rejse til Berlin. U-bahnsystemet er let at arbejde med og nu skal vi snart ud og kigge efter noget at gumle på. Clara messer Sushi, men jeg regner med at vi ikke skal straffes på den måde alle sammen. Vi må kigge på det....
Den gode nyhed er at supermarkedet rundt om hjørnet først lukker klokken 2400 og allerede åbner igen klokken 0800. Så er der dømt Milka og billig cola det meste af døgnet.
Morgendagen byder på kz-lejr og slige hyggeligheder.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar