Ud og se...

Så kom vi on the road
Dagen begyndte først klokken 19 i søndags. Vi skulle afsted med bussen klokken 18.45, men lidt problematikker med at finde bakgearet, sluppet håndbremsen og holde motoren kørende, gjorde vores exit fra friskolen en anelse forsinket. Heldigvis skulle vi have en ny chauffør allerede da vi kom til Kolding. Ellers er jeg ikke sikker på at vi var kommet frem i et stykke.
Da jeg sidst var med en bus til Tjekkiet, havde man en sej computer, hvis den kunne køre med 1200 Mhz og hvis man var rigtig vild, havde man måske en hardisk på 30 Gb. Busturen den gang ville være ukomfortabel og træls det meste af natten. Man skulle sidde op og sove og man kom frem totalt udmattet og smadret. Nu er computerne virkelig rykket et stort stykke frem i udviklingen. Jeg sidder f.eks. på en 2 x 2400 Mhz med 120 Gb harddisk og taster i skrivende stund. Det springende punkt for mig er dog at uanset hvor meget resten af samfundet har udviklet sig de sidste 7 år, så er busrejser til Tjekkiet på en eller anden måde forblevet ganske så uforandrede på alle punkter. Trætte, radbrækkede og udmattede kom vi frem til vores hytter, som ikke just imponerede ved at kunne sammenlignes med de billeder brochuren havde vist os.
Efter morgenmad og frokost med 30 minutters mellemrum, skulle vi trekke i bakkerne omkring vores indkvartering. Det endte med at blive en lidt blandet fornøjelse, da de fleste blev noget overraskede over at skulle gå hele vejen. Ja, trekking er noget med at gå i bakker og noget med ikke at gå i gårdsangersko. Så kan man jo blive lidt klogere på den slags. På vejen regnede det på det nærmeste uafbrudt og det lykkedes os at miste 4 pandaer på ganske kort tid. Jeg tror at vores guide, der i forvejen led af en mellemvild influenza, blev ret træt af os på noget der minder om rekordtid.
Da vi kom hjem, stod den på spaghetti med sursød kødsovs og kanelboller. En mærkelig kombination, men sult lærer våd panda at nyde, eller noget i den retning. Flere af de kære poder var sikre på at de ville afgå ved døden, om de skulle gå de sidste 500 meter ved egen kraft idag. Jeg kan dog oplyse om at ikke én synes at være omkommet alligevel. Faktisk sidder de alle om bålet i skrivende stund og hygger sig helt vildt meget. Jeg er, på den anden side, ved at omkomme af træthed, så min friskhed i løbet af dagen er ved at hævne sig på mig. Noget så eftertrykkeligt. God nat og god vind.

I løbet af dagene er vi langt om længe kommet til en café hvor de rent faktisk kan tilbyde internetadgang. Det er ikke just noget der hænger på træerne, om man så må sige.
Vi har været ude at sejle på floden i noget der kunne minde om river-rafting. Det var hyggeligt, da der ikke var særlig meget vand i floden. Hvis man kom i knibe, kun man altid hoppe ud i vandet og skubbe båden videre. Vandet var sjældent mere en knædybt, men med tiden blev nu en kende koldt at rende rundt i.
Den helt store succes var klatring og rapelling. Det var super sjovt og rigtig grænseoverskridende for mange af børnene. Der blev i hvert fald hvinet af fryd og rædsel det meste af tiden. Faktisk måtte guiderne og instruktørerne bede børnene om at slappe af og holde op med at larme op til flere gange. En rigtig god dag og mange faldt ret tidligt i søvn.

Idag (24/9) sidder vi på en café og spiser pizza og hygger. Vi er på bytur i en lille flække, som tjekkerne kalder Turnov. Der er ikke det store at komme efter, men her er hyggeligt. I eftermiddag skal vi på orienteringsløb og eller ikke rigtig noget. I morgen tidlig tager vi ind til Prag og skal bo på et nyt hostel. Det bliver lidt spændende at se hvordan det er.
Næste rapport kommer når vi igen kan finde et hotspot. Vi arbejder på en hjemmeside med billeder. Mere om det senere.