14/3 SIDSTE dag i Lissabon

Så nærmer rejsens afslutning sig med hastige skridt, og dagen i dag var derfor reserveret til at pakke, og HVIS der var tid til overs, til at shoppe en sidste gang i de små portugisiske gader.

Og det var da også hvad langt de fleste børn gjorde – shoppede, selv om en enkelt vidst var hjemme og sove?
Men i takt med at dagene er svundet ind, er mængden af lomme-penge det også, så det var i et noget begrænset omfang, der blev slæbt tilbage. Til gengæld blev der drevet gammel gæld ind for på den måde at få lidt ekstra euro mellem hænderne.

I Løbet af dagen havde vi bestilt bord på en restaurant inde i gågaden, men nogle af drengene havde fundet et sted, de mente var MEGET bedre (vidst noget med mængden af kød ☺).
Så de fik lov til at aflyse vores reservation det første sted og lave en ny på det sted, de havde fundet. Men det skal man ikke gøre i Lissabon! I hvert fald ikke hvis man ligner et let offer for afpresning. For pludselig havde vi to lettere oprevne drenge i telefonen, som var blevet truet med både kompensation, politi og det, der var værre, hvis vi aflyste!

Så det gjorde vi selvfølgelig ikke.

Vi rådførte os med receptionisten på pensionatet, og blev væk. I stedet gik vi hen i den anden ende af byen, og efter en længere vandretur endte vi hen ad kl. 22 på en asiatisk restaurant, hvor de fleste fik spist så meget, at det hele var på grænsen til at komme retur.

Så med pakkede kufferter og overfyldte søløvemaver endte studieturens sidste aften i højt humør og med en slet skjult længsel efter snart at skulle se familien igen.

Bo

13/3 Eksperimenterende Expo

Hej søde Bøf!
Nu er vi flyttet ind til centrum af Lissabon, på Recidentale Astoria, og har fået nye værelseskammerater.

I dag var i Expo parken, eller Parque das Nações som den hedder hernede. Her var i inde på noget der minder om eksperimentariet, og det var ret sjovt. Derefter var der (som sædvanligt) nogle der shoppede, mens andre gik ture eller skatede i områdets skatepark.
Der var også nogle der tog med svævebanen derude, for at nyde udsigten over det store område, men det var vidst ikke ret flot.

På vejen hjem var der rigtigt mange mennesker i metroen, så (selvfølgelig?) var der nogle der blev væk fra os andre. Et øjebliks uopmærksomhed, og de endte på en forkert perron, mens vi andre hoppede ind i en metro.
Heldigvis tog de det i stiv arm, og hoppede blot på det næste tog, og var hjemme kun ti minutter efter os andre ☺

Da alle var hjemme tog vi ud for at spise. Denne gang gik vi den anden vej af hvad vi plejede, og endte i Bairro Alto, en gammel bydel, hvor vi fandt en rigtig hyggelig lille restaurant.
Det er sjovt at se, hvordan restauratørerne først ser en lille smule forvirrede og paniske ud, og derefter smiler stort når vi kommer 19 personer og skal spise!

Men alt i alt var det en god dag, men vi skal allerede hjem i overmorgen, så det er vi rigtigt kede af ☹
Men vi ses derhjemme på lørdag!

Hilsen Anita, Gizem, Jacob og Tobias

12/3 Klovneri, Sé og Jesus

Dagen startede med, at vi vågnede på det nye hotel, hvor vi skulle mødes og spise morgenmad klokken 9. Morgenmaden er lidt bedre end på vandrehjemmet, men er stadig ikke fantastisk. Vi er flere der savner vandrehjemmet hvor alle værelser havde balkon eller terrasse!

efter morgenmaden mødtes vi kl. 10, og gik sammen op til Chapito, som er en slags cirkus-skole kombineret med både gymnasium og sociale projekter. Vi gik ind, men blev efter kort tid smidt ud igen af en ældre dame. Så måtte vi vente ude på gaden mens Lone og Bo gik ind på deres kontor for at prøve at lave en aftale så vi kunne få en KORT rundvisning. Det viste sig nemlig at de var midt i deres terminsprøver, og derfor ikke havde tid til besøgende, som de ellers altid havde.

I stedet gik vi ned mod centrum for at se Sé – Lissabons domkirke fra 1100-tallet. Den var stor, men eller ikke særligt imponerende hverken i udsmykningen eller i byggestilen.

Da vi havde spist frokost og shoppet, var vi nogle der mødtes for at gå op til Bairro Alto –bydelen, hvor Lone og Bo havde fundet en gade dagen før med en masse ”skjulte” mærketøjsbutikker, som de troede LIGE var noget for os. Det viste sig dog hurtigt, de ikke kender ret meget til teenageres tøjsmag. I hvert fald ikke Søløvernes!


Klokken 19 mødtes vi alle samen på hotellet, hvorefter vi sammen gik på restaurant og spiste. Da det var overstået overraskede Lone og Bo os med billetter til musicalen ”Jesus Christ Superstar”. Og selvom den var på portugisisk syntes de fleste at den var rigtig fed.
Musicalen varede næsten 2 ½ time, og da vi skule gå (IGEN) hjem til hotellet blev klokken halv et inden vi kunne komme i seng.

Julie, Ditte, Esben og Thue

11/3 Flyttedag og ambassadebesøg

Så kom dagen hvor vi skulle forlade vandrehjemmet og flytte ind til det, vi troede var et hotel.

Nogle af børnene fik morgenbesøg klokken 6 for at få kontrolleret deres bagage, og kun 10 minutter forsinket var vi klar til at gå hen for at finde vores tog til Lissabon. Og skiftet mellem almindeligt tog og metro foregik også uden de store problemer, selvom vi opdagede, at bare fordi en person kun er nået halvt ind i toget med en kuffert, så kan man godt smække dørene i.

Vi fandt rimeligt let frem til ”hotellet” hvor vi efterlod vores bagage for at gå op til den danske ambassade, der heldigvis kun ligger 500 meter nede ad vejen.

Her blev vi modtaget af to praktikanter, som fortalte os om hvad det vil sige at repræsentere Danmark i udlandet, og om, hvad der var deres primære opgaver. De fortalte også om ambassadøren, hans indtjening og hans tjenestebolig med kok, chauffør og andre tjeneste-folk, hvilket tilsyneladende tændte nye karrieredrømme i nogle Søløver – lige indtil de hørte hvilke krav der stilles. Og idéen med, at man arbejder gratis som praktikant på en ambassade var absolut heller ikke noget der appellerede til deres nyligt vakte shoppegen!

Herefter var der ”fri leg” i Lissabons gågade, hvilken dog de færreste synes var særligt imponerende. Der var et væld af mennesker og ikke rigtig nogle gode butikker (hvad så end dét er?)

Om aftenen skulle vi for første gang ud og spise sammen – hidtil havde vi jo været vandt til ”ugemenuen” på vandrehjemmet. Det gik også fint, og det lykkedes os at bespise alle 17 Søløver for € 143,- eller ca. kr. 63 pr. barn.

Den kvikke læser har sikkert bemærket de små antydninger af, at vores nye dormiens ikke helt var hvad vi havde forventet. Det viste sig nemlig at være et ”Guest House”, eller et pensionat – dog uden den hjemlige hygge vi kender fra Danmark. Bygningen er under kraftig renovering, gulvbelægningen er slidt helt af de fleste steder, værelserne er usle og med papirstynde vægge, der er ingen ”lobby”, de fleste værelser STINKER af kloak når der bliver trukket ud osv.

Så med vemodige tanker mod et vandrehjem af så høj standard at det man skulle tro det var et hotel, og med metroen, der tilsyneladende kører i kælderen, til at ryste én i søvn, endte vores flyttedag med de vigtige lærepenge, at der nogen gange ER en sammenhæng mellem pris og kvalitet...

Bo

10/3 Kan et storcenter blive for stort?

Dagen startede son sædvanlig med morgenmad kl. 9. Efter det skulle vi møde kl. 10 for at tage ind til Sao Jorges Kastel. Og som sædvanlig kom vi en halv time for sent af sted.

Først tog vi toget til Lissabon. Efter det tog vi Metroen til centrum, herfra gik turen op, op, op til kastellet, som lå på en alt for stejl bakke. Vi kom op. Nu fortalte Jakob om kastellets historie, og så gik vi ind i kastellet. Kastellet har 3 ringmure og en voldgrav. Vi kravlede op på murene. Vi troede, at udsigten var god, men nej, der var tåget.
Efter kastellet gik vi ned igen og købte lidt slik.

Så tog vi Metroen endnu engang. Nu var målet et af Europas allerstørste indkøbscentre: Colombo. Det ligger lige overfor Benficas stadion. Vi fik 2 og en halv time til at shoppe. Der var en del, der fik købt noget, men ikke alle fik bid. Det var en kæmpe stort center!
Kl. 19 nåede vi toget hjem, så vi kunne spise aftensmad kl. 19.30.

Esben og Søren


Lærerens bemærkning:
Vi har lige været på inspektion på alle værelserne. Der skulle være pakket kuffert og være ryddet op på rummene kl. 21.30. Det er der desværre ikke overalt, så Bo må op i morgen kl. tidligt, så han kan vække dem, der ikke nåede det, de skulle, kl. 6 nul dut.

9/3 Fødselsdag med kampsport

”I dag er det Sørens fødselsdag. Hurra, hurra, hurra...” Det skulle fejres med flag, gaver og fødselsdagssang!

Vi mødte op på Lones værelse kl. 07.55, mens Søren spiste morgenmad sammen med Peter. Så gjorde vi os klar til at gå til messe i en kirke. Der var besvær med at finde kirken, så vi droppede det og gik ud for at finde IS.
Det var jo hviledag i dag, så der var ikke noget vi ellers skulle, så vi gik hjem til vandrerhjemmet.

Om eftermiddagen kl. 16 var der Capoeira nede på Torvet. I starten så det lidt kedeligt ud, men efter lidt tid gik det for alvor i gang. Kraftspring og saltoer fik fanget folks opmærksomhed. De lavede det først langsomt, men satte så farten op. Efter ca. 1 ½ time var det færdigt – troede vi, men så begyndte de at danse, og Gizem blev ”hevet op” og dansede med under jublende tilråb fra os andre.


De der var tilbage var Anita, Anna, Luna, Amanda og Francisco. Vi åd pizza, holdt bælle- og bøvsekonkurrence og spillede pool. Så kom de andre hjem. Vi spiste aftensmad og vi gik hver til sit. Lige nu er der nogen, der spiller fodbold.

Værelse 104 (Anita og Anna)

8/3 Hash og Armani

Klokken blev 7.40, og der var 20 minutter til vi skulle spise morgenmad. jeg vækkede Ditte – eller jeg prøvede. Efter nogle minutter lykkedes det mig at få hende op.

Vi stod op og gjorde os klar og gik til morgenmaden, hvor de andre ventede. Endnu en dag måtte vi tygge os igennem de maskinlavede boller med skinke og ost til.

Klokken 9.00 stod vi alle udenfor og var klar til at tage til centrum.
Da vi havde taget toget og metroen, kom vi endelig frem. Der stod vi så: 19 forvirrede turister midt i Lissabon City. Der var kun een ting at gøre: ”SHOP AMOK”, så vi løb alle sammen til hver vores side og ind i butikkerne. Selvfølgelig løb Peter, Kristian og Tobias ind i Mc D. Mens vi kigge de og shoppede blev vi stoppet MINDST 90 gange til sammen, af nogle skumle, gamle mænd i jakkesæt, der ville sælge hash i ”den fineste kvalitet” til os. Men vi takkede selvfølgelig pænt nej og gik videre.

Efter vi havde shoppet tog vi på restaurant, fordi vi havde været SÅ dygtige til at spare. Mens vi nød vores lækre fisk og oksekød med salat og pommes frites, kom utroligt mange gadesælgere forbi og ville sælge os noget.

Der var en mand, der havde omkring 20 FAKE solbriller (Vi EEeelsker fake) fra Armani, Dior og Channel, som vi IKKE kunne sige NEJ til. Så vi stod alle 19 mennesker rundt om manden og prøvede solbriller. Han fik dog også solgt noget.

Efter vi havde spist tog vi toget og metroen tilbage. Nogle, tog i ”centret” for at shoppe videre, og andre tog hjem til vandrehjemmet.

Om aftenen skulle vi alle mødes ved poolbordene for at fortælle hinanden om Lissabon. Det havde vi forberedt hjemmefra.
Derefter gik vi tilbage på vores værelser for at slappe af. For i morgen venter der en god dag.

Værelse 105 (Ditte og Sevgi)