11/3 Flyttedag og ambassadebesøg

Så kom dagen hvor vi skulle forlade vandrehjemmet og flytte ind til det, vi troede var et hotel.

Nogle af børnene fik morgenbesøg klokken 6 for at få kontrolleret deres bagage, og kun 10 minutter forsinket var vi klar til at gå hen for at finde vores tog til Lissabon. Og skiftet mellem almindeligt tog og metro foregik også uden de store problemer, selvom vi opdagede, at bare fordi en person kun er nået halvt ind i toget med en kuffert, så kan man godt smække dørene i.

Vi fandt rimeligt let frem til ”hotellet” hvor vi efterlod vores bagage for at gå op til den danske ambassade, der heldigvis kun ligger 500 meter nede ad vejen.

Her blev vi modtaget af to praktikanter, som fortalte os om hvad det vil sige at repræsentere Danmark i udlandet, og om, hvad der var deres primære opgaver. De fortalte også om ambassadøren, hans indtjening og hans tjenestebolig med kok, chauffør og andre tjeneste-folk, hvilket tilsyneladende tændte nye karrieredrømme i nogle Søløver – lige indtil de hørte hvilke krav der stilles. Og idéen med, at man arbejder gratis som praktikant på en ambassade var absolut heller ikke noget der appellerede til deres nyligt vakte shoppegen!

Herefter var der ”fri leg” i Lissabons gågade, hvilken dog de færreste synes var særligt imponerende. Der var et væld af mennesker og ikke rigtig nogle gode butikker (hvad så end dét er?)

Om aftenen skulle vi for første gang ud og spise sammen – hidtil havde vi jo været vandt til ”ugemenuen” på vandrehjemmet. Det gik også fint, og det lykkedes os at bespise alle 17 Søløver for € 143,- eller ca. kr. 63 pr. barn.

Den kvikke læser har sikkert bemærket de små antydninger af, at vores nye dormiens ikke helt var hvad vi havde forventet. Det viste sig nemlig at være et ”Guest House”, eller et pensionat – dog uden den hjemlige hygge vi kender fra Danmark. Bygningen er under kraftig renovering, gulvbelægningen er slidt helt af de fleste steder, værelserne er usle og med papirstynde vægge, der er ingen ”lobby”, de fleste værelser STINKER af kloak når der bliver trukket ud osv.

Så med vemodige tanker mod et vandrehjem af så høj standard at det man skulle tro det var et hotel, og med metroen, der tilsyneladende kører i kælderen, til at ryste én i søvn, endte vores flyttedag med de vigtige lærepenge, at der nogen gange ER en sammenhæng mellem pris og kvalitet...

Bo