Endnu en dag lakker mod enden, og endnu en gang er det lykkedes os at køre 17 teenagere ned til sokkeholderne. Dagen startede med den snart sædvanlige halve times forsinkelse. Denne gang dog ikke fordi, nogen kom for sent, men fordi de fleste hun-søløver var nødt til at hente mere tøj på værelserne (Det er da også mærkeligt at det kan være koldt på toppen af en bakke med vinden direkte ind fra havet, når nu solen skinner).
Men af sted kom vi da, og denne gang med tog over den store ”25 april bro”. Målet var nemlig bydelen Belém og det kloster der ligger her, samt statuen til minde om Vasco da Gama. Efter at have taget statuen i betragtning ude fra, og beundret de fine (og meget store) stenfigurer, kom vi ind i statuen, og op på ”7. sal” inden i den, Hvilket faktisk var toppen, og herfra kunne vi se om ikke hele – så i hvert fald den del af Lissabon det er værd at se. Og vi kunne også se over på den anden side af Tejo og se vandre hjemmet fra en hel ny side.
Statuebesøget blev afsluttet med en vaskeægte turistfilm, der gennemgik Lissabons historie, tilbage fra den blev grundlagt, og frem til i dag. Og der blev ikke sparet på de positive adjektiver! Så ud over den historien lærte vi også, at Lissabon er smuk, fantastisk, åben, smuk, har venlige indbyggere, er smuk, fantastisk, smuk og fantastisk (ca.).
Og så var det tid til frokost! Vi har inddelt børnene i ”frokost-grupper”, og det er så disse gruppers opgave at finde noget interessant at spise, og gerne noget hvor de kan få rabat ved at være flere sammen. Men de små hyggelige fortovscaféer, solen og skyggen fra appelsintræerne var for stor en fristelse, og nogle af børnene endte med selv at lægge 17€ oveni de uddelte frokostpenge. Til gengæld fik de så også entrecote med bagte kartofler ☺.
Efter frokosten gik vi over på den anden side af gaden (det er meget søløve-venligt at samle attraktionerne omkring det samme sted), for her ligger nemlig Jeronimusklostret, som var en af de eneste bygninger der overlevede jordskælvet og branden i 1755. Et ganske imponerende bygningsværk med en tilhørende klosterkirke.
På dette tidspunkt er selv de mest kulturelt interesserede søløvers kræfter ved at være brugt op, så de fik lov til afslutte dagen i det gigantiske indkøbscenter Forum (hvor der – løst anslået – blev købt 25 liter cola!)
Efter aftensmaden havde vi (Lone og jeg) dikteret ”fælleshygge”, så vi OGSÅ kunne se børnene, der ellers forskanser sig på værelserne så snart vi er hjemme – ikke hver for sig, men alle, eller næsten alle, på et 4-mandsværelse. Men heldigvis kunne vi lokke med gratis pool og bordfodbold, så det lykkedes os at få en hyggelig aften inden de kære små gik i seng.
Bo
Ingen kommentarer:
Send en kommentar