fredag den 7. marts 2008

7/3 Cristo Rei et beisebol

Søren kom ind og vækkede os alle i værelse 207, klokken 8 som han plejer. Kristian, Peter og Thue gik direkte ud i bad, mens Tobias sov videre. Derefter gik vi alle ned, og spiste morgenmad.

Det har været en kanon god dag i dag, da vejret har været helt i top. Dagens program stod på, at vi først skulle se Cristo Rei, kristus-statuen, som ligger på den side af floden, som vi bor på. Efter morgenmaden gik vi direkte hen til statuen for at se den, og for at komme op i den høje højde, der nu er. Esben og Julie fortalte lidt om den. Vi fandt blandt andet ud af, at den er godt 108 meter høj, og er lavet af kalk og beton. Det var en meget flot udsigt ud over Lissabon, og meget andet.

Herefter gik turen ned til en park, hvor skulle vi spille softball og ellers bare hygge. Det var nu meget hyggeligt. Peter og Tobias lavede noget Kung Fu træning, efter det trænede Peter, Søren og Thue lidt af det samme, vi trænede bare formøvelse. Jakob skatede og Kristian, Anita og Anna slappede af. Der var desværre kun plads til 9 på et hold.
Lidt senere kom der sådan en flok junkier og fuckede up. De begyndte at kalde nogle fra klassen dumme ting, og de spyttede efter andre.



Da klokken blev lidt over 4 gik turen hjemad. Der var lidt under 3 kilometer så det var lidt hårdt. Da vi kom hjem, begyndte Peter, Søren og Thue og lave Kung Fu, og Kristian og Tobias gik i et center sammen med Jakob, Luna, Francisco og Esben. Amanda, Eva og Anna kiggede på dem der lavede Kung fu.

Vi har alle fået en del sol i dag, og det har været meget varmt, da der ikke har været nogen form for kold vind.



Da vi så skulle have aftensmad, skulle vi have ”fisk” (blæksprutteringe). Det syntes Peter og Kristian ikke om. Så de spurgte, om de måtte gå ned i byen. Det måtte de så ikke, så derfor må de gå sultne i seng. Peter og Kristian håber ikke, det bliver sådan, at der kommer fisk hver anden dag, da vi også fik fisk i forgårs. Hvis det sker, bliver hver anden dag mega træls.

Værelse 207 (Peter, Tobias, Kristian og Thue)

Ingen kommentarer: