Så nærmer rejsens afslutning sig med hastige skridt, og dagen i dag var derfor reserveret til at pakke, og HVIS der var tid til overs, til at shoppe en sidste gang i de små portugisiske gader.Og det var da også hvad langt de fleste børn gjorde – shoppede, selv om en enkelt vidst var hjemme og sove?
Men i takt med at dagene er svundet ind, er mængden af lomme-penge det også, så det var i et noget begrænset omfang, der blev slæbt tilbage. Til gengæld blev der drevet gammel gæld ind for på den måde at få lidt ekstra euro mellem hænderne.
I Løbet af dagen havde vi bestilt bord på en restaurant inde i gågaden, men nogle af drengene havde fundet et sted, de mente var MEGET bedre (vidst noget med mængden af kød ☺).
Så de fik lov til at aflyse vores reservation det første sted og lave en ny på det sted, de havde fundet. Men det skal man ikke gøre i Lissabon! I hvert fald ikke hvis man ligner et let offer for afpresning. For pludselig havde vi to lettere oprevne drenge i telefonen, som var blevet truet med både kompensation, politi og det, der var værre, hvis vi aflyste!
Så det gjorde vi selvfølgelig ikke.
Vi rådførte os med receptionisten på pensionatet, og blev væk. I stedet gik vi hen i den anden ende af byen, og efter en længere vandretur endte vi hen ad kl. 22 på en asiatisk restaurant, hvor de fleste fik spist så meget, at det hele var på grænsen til at komme retur.
Så med pakkede kufferter og overfyldte søløvemaver endte studieturens sidste aften i højt humør og med en slet skjult længsel efter snart at skulle se familien igen.
Bo
Ingen kommentarer:
Send en kommentar