4/4 Tyvenes marked

Nu er det onsdag morgen, og jeg sidder her og nyder solen, og at jeg endelig er udhvilet. I aftes måtte jeg kapitulere allerede 22.30. Det var der flere, der måtte. Al den friske luft og de mange bakker gør træt og øm i benene.

Da alle var færdige med morgenmaden i går og vi skulle til at af sted, var det så alligevel ikke alle, der havde været til morgenmad. Vi stod udenfor i solen og konstaterede, at manglede vi de 3 skønjomfruer Gizem, Julie og Luna. Jeg gik ned for at få kontakt med dem på deres værelse. Banke, banke på........ingen respons.....gad vide om de overhovedet er der? Op i receptionen og låne en ekstra nøgle. Jeg gik forsigtigt indenfor.......Nu er de 3 så heldige, at de har en hel lejlighed, og de lå og sov deres skønhedssøvn bag endnu en lukket dør, så de havde ikke kunnet høre mine bankesignaler. Så gik det ellers stærkt. Pigerne måtte hurtigt i tøjet og gøre sig klar, der stod jo 16 og ventede på dem.

Så kom vi endelig af sted. Først en bus til færgen, så færgen over til Lissabon og lidt gåtur frem og tilbage for at finde linie 28. På vej til sporvognen kom vi forbi en rigtig bank. Her skulle det jo være muligt at få mange penge, men ak nej. Uanset gode bankforbindelser, så kan man kun hæve 200 euro om dagen. Hvilket betyder, at vi er nødt til at hæve max hver eneste dag, og så skal vi endda bruge vores private visakort, ellers har vi ikke penge nok......mærkeligt system. De næste, der skal af sted, skal huske at have godt med kontanter med for ikke at komme til at stå i samme situation.

Så gik det opad med sporvognen til Tyvenes Marked. Det havde vi set frem til, og vi havde inden turen talt om, at det kunne blive nødvendigt at tage derop en ekstra gang. Det var en oplevelse. Dog var det ikke købegenet, der blev stimuleret, det var snarere overraskelsen over, hvor usle de fleste tilbud var. Gammelt skrammel, som man kan undre sig over, at nogen tror at kunne sælge. Endnu værre at tænke på, at det er der nogen, der er nødt til at købe. Der var et stærkt udtryk for økonomisk fattigdom. Jeg skylder selvfølgelig at nævne, at der også var et par ”left overs” fra hippietiden, som solgte indiske klæder. De solgte dem endda til nogle af os.

Planen var at tage på strøget efterfølgende, men benene var trætte. ”Vi vil hellere hjem.”
På en stor solbeskinnet plads på vej til færgen hjem lagde de kære søløver sig i en bunke og hvilede benene og hyggede sig. Det må have set tilpas afslappet ud. På den korte tid vi var der, blev Bo 2 gange tilbudt hash i store mængder (vi var jo mange).

Vi var hjemme kl. godt 6, så det var tid for nogle at hvile og for andre at spille bold eller køre på skateboard. Der blev en rolig aften.
I dag går turen til Belem.

Lone